23/02/2018

Studerende fortæller

Hvad bruger de studerende uddannelsen til?

De studerende bruger uddannelsen på mange forskellige måder, f.eks ved at

– Give 1-1 rådgivning

– Lave gruppe forløb

Lave online forløb

– Lave online fællesskaber/medlemsklubber

– Skrive bøger/guides/pjecer

– Holde foredrag

– Lave konsulentarbejde

– Arbejde i en helsekostbutik

– i deres nuværende job som: zoneterapeut, KST, kiropraktor, madmor, dagplejer, pædagog, jordemoder, sundhedsplejerske, ergoterapeut, psykolog mm.

Og så kan du selvfølgelig bruge al den vigtige viden til din egen familie og dem du elsker.

Om Anette

”Jeg synes, det er en sindssyg god uddannelse og jeg elsker simpelthen dit drive. Jeg får så meget ud af hvert enkelt modul, at jeg er i tvivl, om der kan bankes mere ind i mit hoved. Men det formår du heldigvis at gøre gang på gang. DU leverer varen og mere til.”
Mette Albrecthsen
www.smutvejen.nu

“Anette har som Børnesundhedsvejleder-inspirator i den grad fingeren på pulsen, i forhold til både sundhedsstyrelsens vejledninger og nye forskningsresultater.”
Cicilia Christensen

“Vi er nu godt et år inde i uddannelsen, og jeg må sige, at jeg er helt enormt glad for, at jeg hoppede med på den. Anette er sådan en behagelig underviser – jordnær, konkret, tilstede og fuld af den nyeste viden på området, og de forskellige gæsteundervisere har ligeledes været virkelig fagligt dygtige.”
Anne Groth Katballe

Om det faglige niveau

“Jeg er uddannet pædagog, men har altid interesseret mig meget for krop og sundhed (især for børn/unge) og har en drøm om at kombinere dette i mit fag. Jeg føler, at jeg kommer tættere på denne drøm med Børnesundhedsvejleder-uddannelsen.”

Mette Elkjær

“Det er en vildt spændende og meget bred uddannelse indenfor børns sundhed og jeg elsker, at meget er underbygget af studier. Jeg går meget ind for det holistiske, men når man skal bruge det fagligt, er det nødvendigt at kunne forklare rent biologisk, hvad der virker på kroppen og hvorfor, og dét kan jeg med denne uddannelse!

Anette er meget kompetent og står altid til rådighed med at svare  på spørgsmål. Hun er virkelig en ildsjæl, der brænder for at give sin viden videre og det føler jeg mig meget heldig over at være en del af. Vi bruger hinanden meget i den lukkede Facebook gruppe og der er en kæmpe vidensdeling indenfor mange forskellige fagligheder og kompetencer- det er så spændende og brugbart. Det gode ved uddannelsen er også, at det hele er meget udførligt beskrevet og let forståeligt, men samtidig et højt dybdegående niveau.
Jeg glæder mig til det næste modul hver eneste gang!”
Mette Elkjær

“Under uddannelsen kommer vi vidt omkring børns sundhed og trivsel. Vi dykker ned i meget nørdede og komplicerede emner, taler om de mere flyvske og vurderende områder, og får viden om emner hele vejen rundt om barnet fra inderst til yderst – sjælen, sindet, organerne, kroppen, og de ydre omstændigheder – der altsammen påvirker børns sundhed og trivsel. Undervisningen er for alle nivueaer. Er man fuldstændig grøn indenfor de fleste emner, så lærer man utrolig meget fra start til slut. Har man derimod kendskab til flere af emnerne på forhånd, får man mulighed for at dykke endnu dybere ned i dem.”
Anne Groth Katballe

“Det gør mig lykkelig at kunne blive klogere på mine egne og andre børns sundhed. Jeg har børn med diverse allergier og fødevarereaktioner, og det betyder alt for mig, at jeg føler jeg kan gøre noget, for at de får det bedre og samtidig få uddannelsen til at hjælpe andre familier. Jeg kan virkelig mærke, at der er behov for det.”
Sissel Bjerring

“Uddannelsen til børnesundhedsvejleder er dybt inspirerende for den, der gerne vil gøre en forskel for børnefamilier. Jeg har arbejdet som sundhedsplejerske i årtier og fulgt temadage og efteruddannelser. Med børnesundhedsvejlederuddannelsen får jeg repeteret min sundhedsviden, og får en grundig ny viden bygget ovenpå, som jeg oplever, er meget brugbar til børnefamilier i dag.”
Cicilia Christensen

Stemningen på holdet og uddannelsens fleksibilitet

“Anette er ekstremt dygtig til at forklare på en måde, så selv jeg med en samfundsmæssig uddannelse kan forstå det. Jeg elsker, at jeg nærmest fra dag 1 har kunnet bruge min nye viden, både på mig selv og min søn, men også give gode råd til andre omkring mig.”

Lene Sandmark Mikkelsen

“Som enlig mor, til en dreng med en funktionsnedsættelse og søvnproblemer, er min hverdag stærkt struktureret, så jeg var spændt på, hvordan det ville være for mig at få det til at hænge sammen, i forhold til uddannelsen. Men den måde uddannelsen er struktureret på, har gjort det muligt for mig. Desuden oplever jeg også, at der er en rigtig rar stemning på holdet og at vi er gode til at hjælpe hinanden med at besvare alverdens spørgsmål i vores lukkede facebook gruppe.”
Lene Sandmark Mikkelsen
www.Lenesandmark.dk 

Om uddannelsens fleksibilitet

“Man får anbefalet supplerende læsning, og kan efter hvert modul spørge underviseren om alt omhandlende emnet, så man kan selv afgøre, hvor meget man vil nørde i emnet, og hvor meget supplerende læsning, man vil ud i. Så uddannelsen er bestemt velegnet for alle, der interesserer sig for børns sundhed på den ene eller anden facon. Og det at uddannelsen er online, og modulerne bliver gemt, fungerer så perfekt i en travl hverdag med børn i familien.”
Anne Groth Katballe

“Slår du ”fleksibilitet” op i synonymordbogen, må der absolut stå ”Børnesundhedsvejleder uddannelsen” lige efter. Fleksibilitet er et rigtig godt ord at beskrive uddannelsen med. Du kan betale for uddannelsen i månedlige rater, kvartals rater, på en gang, eller når du har plus på kontoen. Så længe der er lavet en aftale med Anette, så hører du ikke et muk om økonomi. Det er da fleksibilitet der vil noget.

Undervisningsformen er også mega fleksibel. 1 gang i måneden får du tilsendt undervisningsmaterialet for den pågældende måned, og så har du alt fra 28-31 dage til at gennemgå det. Én gang, og det er virkelig kun én gang i måneden skal du afsætte 1-2 timer hvor Anette afholder et live webinar. Hun svarer på spørgsmål, og fortæller, hvis hun har lært noget nyt siden undervisningsmaterialet blev sendt ud. OG skulle du være så uheldig at du ikke kan være med til webinaret, ja så får vi også en mail dagen efter, med hele optagelsen fra webinaret.

Et andet sted hvor fleksibilitet også viser sig, er på vores lukkede facebook side. Vi kan stille spørgsmål i øst og vest, og der kommer sindssyg professionelle og kloge svar tilbage. Der er aldrig dumme spørgsmål, men der er garanti for gode svar. Svarene er resultatet af vores forskellighed, viden, færdigheder og kompetencer. Svaret er sjældent 1+1=2. Fleksibiliteten ligger altså i svarene.”
Anonym

Har jeg mon tiden til denne uddannelse?

“Da jeg tilmeldte mig uddannelsen til Børnesundhedsvejleder, var jeg faktisk i tvivl om, hvorvidt jeg ville få tid til at passe det ind i min hverdag og om jeg ville kunne følge med. Men da jeg så kom igang, var det dels så spændende og top-inspirerende det hele, at tiden fandt sig selv- og til trods for jeg har to små børn, så er det på ingen måde et problem at følge med, da jeg fuldstændig selv kan tilrettelægge tiden. Og igen… det er er lidt som at være midt i en spændende bog… du GLÆDER dig til at læse videre, så snart du lægger den fra dig 😍”
Britt Eilskov

“Jeg er studerende og i gang med at skrive speciale. Det kan sagtens lade sig gøre samtidig. Og efterhånden er uddannelsen som Børnesundhedsvejleder faktisk gået hen og blevet min yndlings-uddannelse.”
Sissel Bjerring

“Jeg har taget uddannelsen og har elsket at modulerne kunne læses når jeg havde tid 😉 jeg er mor til to med autisme og ADHD og den viden har gjort en verden til forskel for os! Så det kan lade sig gøre i en hverdag med børn.
Drengene har hver taget 15-20 kg på og har det bedre end nogensinde.”
Tabitha Lindholm Jørgensen

www.sansefamilie.dk

Generelt om uddannelsen

“Børnesundhedsvejlederuddannelsen er absolut den bedste investering jeg længe har gjort. Det er en grundig udd. med et højt fagligt indhold. Det har fungeret super godt at tage udd. online igennem 1½ år.”

Lizzi Frederiksen

www.fanglivet.dk

“Teleklasserne efter hver modul har været givende og der har været forskellige interessante indspark fra de andre kursister. Det er fedt at have hele udd. materialet liggende online og hvor Anette går ind og opdaterer og tilføjer relevant stof.

BSV-facebookgruppe har fungeret fantastisk. Anette er imponerende hurtig til at svare, hvis man står i en problemstilling, hvor der er brug for sparring. Samtidig er der forskellige kursister med forskellige baggrunde og viden som også byder ind i gruppen.

Anette er kompetent, har en høj faglighed, hjertevarm og brænder for at hjælpe familier så børnene trives.”
Lizzi Frederiksen
Uddannet børnesundhedsvejleder

Irene Møller

Som uddannet sygeplejerske og med et ønske om at blive klogere på børn og sundhed, måske blive selvstændig og arbejde med familier, har denne uddannelse allerede nu bekræftet mig i, at jeg er et lille skridt nærmere denne drøm.

Irene Møller

“Jeg blev meget glad, da jeg modtog en mail om, at man nu kunne uddanne sig til Børnesundhedsvejleder. En helt ny uddannelse oprettet af dig Anette, som jeg jo selv har gjort brug af gennem Klub Æblebørn i forhold til mine egne børn. Som uddannet sygeplejerske og med et ønske om at blive klogere på børn og sundhed, måske blive selvstændig og arbejde med familier, har denne uddannelse allerede nu bekræftet mig i, at jeg er et lille skridt nærmere denne drøm.

Uddannelsen opbygning med moduler, som kan lyttes til  lige når det passer dig er ret genial, når man også har job, 3 børn, familie og fritidsinteresser. Samtidig giver den lukkede facebook-gruppe rig mulighed for at få debatteret og vendt små som store emner, fordi du er på hold med mange forskellige mennesker, med hver deres baggrund. Det kan spænde vidt, fra en forældre, som ønsker at bliver klogere på sit eget barns udfordringer i forhold til sundhed og sygdom, til zoneterapeuten som ønsker at tilegne sig større viden, for at kunne supplere det med den viden, vedkommende allerede besidder inden for sit felt. Det er et meget inspirerende forum at være en del af.

Jeg er, som det fremgår, meget begejstret for at have valgt denne uddannelse. Jeg føler at undervisningen formidles af yderst kompetente undervisere, med evidensbaseret viden og et smittende engagement for lige præcis deres felt.”
Irene Møller

“Jeg interesserer mig for sundhed, og har et arbejde, hvor jeg motiverer folk til en sundere livsstil. Efter jeg blev mor ville jeg gerne vide mere om sundhed i forhold til børn. Derfor meldte jeg på uddannelse som børnesundhedsvejleder. Det er rigtig spændende forløb, hvor jeg får viden som jeg kan bruge med det samme f.eks. hvad kan hjælpe på sygdom, optimere søvnen eller kosttilskud.

Hver måned får vi en mail med et nyt tema, som vi kan hører, når det passer os. Det er godt for mig i en travl hverdag med 2 små børn. Jeg synes undervisningen er rigtig spændende, og meget lærerig og jeg nyder at få en masse ny viden. Sidste på måneden har vi liveteleklasse, hvor Anette tager vores spørgsmål op, og fortæller  om eventuel ny viden. Det er en aften jeg glæder mig til.

Desuden har vi en gruppe på facebook, hvor det er muligt at spørge om de spørgsmål, som vi møder i hverdagen, eller andre temaer vi møder f.eks. opskrifter, eller problematikker som vi møder. Der er en god tone i gruppen, og uden vi har mødt hinanden, så føler vi, at vi kender hinanden.

Idag bruger jeg uddannelse til mit firma, hvor jeg også har fået vejledninger til familier på, og er også ude og holde foredrag.
Jeg vil helt klart anbefale Anette og uddannelse forløbet til andre.
Jo før vi kommer igang med at hjælpe børnene, jo bedre.
Rikke Boesgaard v/ choice of life
www.choice-life-dk.dk

Lyt til de studerende selv fortælle her

Karen Kildahl

Jordemoder

http://babyinstituttet.dk

Anette Schultz

Ida Maria Christensen

http://triple-surprise.dk

Katrine Hinge

Mette Frostholm

http://mettefrostholm.dk

Mayanne Damgård

www.my-feet.dk

Simone Olsen

Tabitha Lindholm Jørgensen http://kliniklindholm.dk/

Maria Skadkær Serner-Pedersen

Irene Ejstrup Møller

Cicilia Inge Hauge

https://ciciliaterapi.dk/