10/04/2018

Uddannelsens opbygning

Uddannelsens form

Uddan dig til børnesundhedsvejleder uden at tage væk fra arbejde og familie

Uddannelsen foregår online via optagede moduler, der bliver frigivet på platformen først i hver måned. Modulerne indeholder videoerog skriftligt materiale. Du kan se/lytte til modulerne, lige når det passer dig, enten samlet eller i “bidder”. Modulerne varer omkring 4 timer +/-. Derudover er der noget skriftligt materiale. De studerende bruger cirka i gennemsnit 1-2 timer pr uge på undervisning og materiale.

Sidst i hver måned afholdes en live teleklasse med modulets underviser. Her har du en helt særlig mulighed for at stille spørgsmål og få sparring. Teleklassen bliver optaget, så hvis du ikke kan være med live, så kan du bare se optagelsen på et tidspunkt, der passer dig. Du kan sende dine spørgsmål ind på forhånd og få dem besvaret – uanset om du kan deltage “live” eller ej i teleklassen.

Uddannelsen afsluttes med en skriftlige opgave, som skal bestås for at du kan blive certificeret (frivilligt). Den består af en case, som du skal komme med anbefalinger til. Jeg anbefaler at skrive opgaven, fordi den bidrager rigtig meget til læringen, da du også får min sparring på den.

Til slut mødes vi live til hygge og lækker mad og netværk og for at fejrer at vi sammen gør en kæmpe forskel for børn og familier.

Hvordan foregår det, og hvilket materiale følger med?

Uddannelsen foregår online. Det vil sige, at du ikke skal forlade din familie eller dit arbejde – og hverken bruge tid eller penge på transport, barnepige osv. Du kan deltage i undervisningen lige når det passer dig.

Uddannelsesholdet har sin egen lukkede facebookgruppe, hvor der også vil være løbende mulighed for spørgsmål og sparring. Vi har også en gruppe for alle, der har været på børnesundhedsvejleder-uddannelsen som er en helt fantastisk hjertevarm gruppe med al den sparring og rygstøtte du nogensinde får brug for.

Hvis du har lyst, kan du blive parret med en uddannelses-buddy, så I kan hjælpe hinanden med motivation, erfaringer. I det hele taget er det bare fantastisk at lære andre at kende, som også brænder for at hjælpe børn bedst muligt.

Certificeringen foregår via en skriftlig opgave, som du får sendt ud og skal besvare. Det består af en case, som du skal foreslå vejledning, behandling – inklusiv begrundelser.

Til uddannelsen hører skriftligt materiale, som vil følge med det månedlige webinar. I materialet vil der bl.a. være henvisning til relevant forskning.

Uddannelsen forløber over 16 mdr. med følgende moduler og eksamen:

Præ-modul: 6 timers online undervisning om grundlæggende anatomi og fysiologi af Katrine Ydegaard. Formidlet i et letforståeligt sprog, så alle kan være med.

Modul 1: Introduktion – udfordringer for børnefamilier i dag. Grundlæggende anatomi og fysiologi. Vigtigheden af at tænke helhedsorienteret. (Underviser: Læge Anna Iben Hollensberg)

Modul 2: Alt om ernæring til børn.

Modul 3: Tarmbakterier, hygiejne

Modul 4: Vitaminer, mineraler – tilskud til børn.

Modul 5: Amning og typer af modermælkserstatning. Overgangskost.

Modul 6: Søvn

Modul 7: Fødevare-reaktioner

Modul 8: Almindelige børnesygdomme og deres behandlinger.

Modul 9:  Homøopati ( Underviser: Jesper Hollensberg)

Modul 10: En skæv start på livet. Årsager og naturlig behandling af præmature børn samt andre børn, der har fået en skæv start på livet. (Underviser: Jonna Jepsen)

Modul 11: Bachs blomsterdråber (Underviser: Susanne Løfgren)

Modul 12: Kolik, forstoppelse, diarre, refluks. (Medunderviser: Osteopat Tommy Hedelund)

Modul 13: Eksem og allergi. Smertebehandling.

Modul 14: Smitsomme børnesygdomme. Vaccinationer.   (Underviser: Læge Anna Iben Hollensberg)

Modul 15: Uro, koncentration, indlæring, adfærdsproblemer. (Underviser: Læge Anna Iben Hollensberg)

Bonus modul: Sådan kommer du i gang som selvstændig. Sådan kommer du igang med at holde foredrag.

Certificeringsopgave (frivillig): Case med tilhørende vejledninger og begrundelser.

Certificering, fest og afslutning.

(Sommerferie i juli)

For en mere uddybet beskrivelse af modulerne: send mig en mail på anette@aebleboern.dk, så sender jeg en PDF til dig.